Use the
Share your travel photos with us by hashtagging your images with #visitjapanjp
Velkommen til LiLiCos blog!
Hej! Hej!
Jeg hedder LiLiCo og er født og opvokset i Stockholm. Jeg flyttede til Tokyo, da jeg var 18. Min mor er fra Japan, og min far er svensk. Som barn elskede jeg, når der hver måned blev leveret en stor pakke fra Japan fra min mormor. Jeg vidste, at der ville være mad til min mor, så hun ikke skulle savne Japan, men jeg vidste også, at der ville ligge idol-magasiner i pakken! Selvom jeg ikke kunne tale eller læse japansk, da jeg var lille, kunne jeg i det mindste se på billederne af de idoler, som jeg beundrede.
Jeg vil være en af dem!
Jeg må til Japan!
Jeg vil blive en stjerne i Japan!
Sådan tænkte jeg... ja, meget barnligt på en måde, men jeg havde mange drømme. Det tog mig rigtig lang tid, men nu:
• præsenterer jeg film på tv og interviewer Hollywood-stjernerne, der kommer til Japan
• er jeg stemmen for Eric Cartman i South Park på japansk
• oversætter jeg billedbøgerne Lilla Skär fra svensk til japansk
• har jeg også oversat Martin Beck-filmen Manden på taget, som blev udgivet sidste år
• har jeg mit eget tøj- og smykkemærke
• skriver jeg for aviser og magasiner
• og som prikken over i’et var jeg professionel wrestler i mange år. Jeg brækkede min knæskal, så jeg var nødt til at stoppe... ikke under en kamp... jeg var på vej for at købe æg og gled på en bakke... Klodset :)
I år fejrede jeg mit 35-års jubilæum i showbiz! OG netop dette år åbner JNTO deres første kontor i Norden! Sikke en timing!!! Jeg har talt om Sverige på japansk tv så mange gange, at japanerne er rejst til Sverige med min lille guidebog i hånden, men... nu gør jeg det omvendt! Nu, endelig... skal jeg præsentere dette vidunderlige land for jer! På JNTO’s flotte hjemmeside, hvor I kan finde smukke billeder og information, har jeg nu tilføjet mine yndlingssteder med alt godt-at-vide information! Jeg håber, I vil følge med, og kommer I til Japan og ser mig, så sig endelig hej :)
Velkommen!
LiLiCo i Hama-rikyu i Tokyo om sommeren.
Fotograf: Yoshinori Kurosawa
Please Choose Your Language
Browse the JNTO site in one of multiple languages