Udforsk Japans mange muligheder
-
Natur
Kun en kort togtur fra Japans store byer finder man fantastiske naturområder med bjerge, søer, kyster og skove – der er hjemsted for vilde dyr og byder på fantastiske oplevelser hele året rundt.
Læs mere -
Outdoor
Japan bugner af outdoor-muligheder: Sus ned af snedækkede bjerge på ski, tag på vandretur i frodige skove, prøv river rafting i brusende floder eller udforsk livet under havoverfladen.
Læs mere -
Kultur
Fra moderne kunst til ruiner og historiske byer: Japan har en stor kulturel rigdom – med bl.a. farverige historiske festivaler og traditionsrige kunsthåndværkere.
Læs mere -
Mad og gastronomi
Udforsk Japans rige mad- og drikkekultur på de lokale restauranter, izakaya, ryokaner og ryotei. Japan er det ultimative kulinariske rejsemål, hvor man kan nyde både fantastisk sushi og menuer med flere, veltilberedte retter fra udendørs madvogne.
Læs mere -
Kunst og design
Japan er kendt for sine rige traditioner inden for kunst og påskønnelsen af både traditionel og moderne arkitektur. Udforsk landets museer, gallerier og udendørs kunstområder – og opdag, at du faktisk vil se kunst og design nærmest alle steder, over hele landet.
Læs mere -
Afslapning
Fra førsteklasses spaoplevelser med udsigt til isolerede klippebassiner, meditative haver og bjerg-retreats. Japanerne er kendt for deres gæstfrihed, der især opleves, når man besøger de lokale onsen (varme kilder). Prøv også skovbadning.
Læs mere -
Byer
Lad dig forføre af Japans store byer, der nærmest giver uendelige muligheder for at opdage og udforske. Her venter både kultur, sightseeing, shopping, teater og musicaloptrædender – og meget mere, i nogle af verdens mest præsentable byer.
Læs mere
Rejseguide på dansk
-
Rejseguide på dansk
Find mere information om Japan og de forskellige præfekturer i denne rejseguide. Guiden indeholder også praktisk information om transportmuligheder, valuta, godt at vide, m.m.
Find guiden her
Japan ligger i det østlige Asien og består af 6.852 øer. Øgruppen har en aflang, kurvet form, der strækker sig 3.300 km. fra nord til syd.
De nærmeste naboer er Korea, Rusland og Taiwan. Japan har 125,07 millioner indbyggere, svarende til 1,6% af hele verdens befolkning.
Landet er omtrent samme størrelse som Tyskland; eller en lille smule mindre end den amerikanske stat Californien.
70 pct. af landet er dækket af bjerge og skove, og særligt på øen Honshu er der høje bjerge, med Mt. Fuji på 3.776 meter som det højeste.
Japans natur byder både på snedækkede Hokkaido i nord og subtropisk jungle og koralrev ved Okinawa i syd, mens der venter et utal af kulturoplevelser i byer som pulserende Tokyo og charmerende Kyoto.
Japan er inddelt i 47 lokale administrative områder, såkaldte præfekturer.
Vil du have en kort introduktion til, hvad man kan opleve i hvert af de 47 områder, har vi netop skabt denne 2 minutter lange video, der opsummerer hvert af præfekturernes highlights.
Rejs gennem Japans billedskønne landområder, rolige byer og pulserende storbyer med disse ruteforslag som inspiration.
Udforsk de mange muligheder for at få mest ud af din Japan-rejse.
Vores ruteforslag inkluderer både klassiske rejseruter, byer, landsbyer, historiske områder, pilgrimsruter og skjulte skatte. Brug ruteforslagene som inspiration til at skræddersy din egen Japan-rejse.
Her er de forskellige rejseforslag – bemærk at de er på engelsk.
Hvilken type rejse foretrækker du? En skræddersyet rejseplan baseret på dine egne ønsker eller en gruppetur med guide? Begge er mulige at finde hos de danske rejsearrangører. Find en, der passer dig, blandt disse rejsearrangører. Venligst kontakt dem direkte for at høre mere eller få et tilbud.