HOME Back

Use the

Planning a Trip to Japan?

Share your travel photos with us by hashtagging your images with #visitjapanjp

None

Shikoku

Vil man udforske det mere traditionelle Japan, er livlige Shikoku er oplagt valg.

Her venter litterære klassikere, feberagtig dans, naturvidundere og en gammel pilgrimsrute. Shikoku er måske den mindste af Japans fire store øer, men her venter store kulturelle og naturskønne oplevelser.

 

Oplev også en malerisk kystlinje ved den glitrende Seto Inland Sea, legendariske udon-nudler, onsen, det første af 88 templer på Shikokus pilgrimsrute og japansk dans.

 

Shikoku danner desuden ramme for den japanske forfatter Natsume Sosekis klassiker "Botchan". 

Tokushima: Malstrømme, vandsport og en stor dansefestival

Tokushima er mest kendt for Awa Odori Festival, der tiltrækker masser af besøgende i Obon-ferieperioden i august. Men præfekturet på Shikokus østlige hjørn, byder på smuk natur og udendørs udfordringer året rundt. Prøv white-water rafting i foråret eller surfing om sommeren. Nyd lokalt brygget sake i byen Awa Ikeda i de køligere måneder eller gå en del af Shikokus pilgrimsrute. Ved kysten kan man opleve naturfænomenet malstrøm ved Naruto.

Kagawa: Moderne kunst, havudsigt og lækre nudler

Japans mindste præfektur har masser at byde på med en gammel åndelig pilgrimsrute og øer dedikeret til moderne kunst. Kagawa-præfekturet er Japans mindste målt på areal og ligger nord på Shikoku, den mindste af Japans fire hovedøer. Kagawa har Shikokus største by, Takamatsu, og mange små øer ved Seto Inland Sea. Naoshima og de omkringliggende øer er fyldt med internationalt anerkendte samtidskunstinstallationer og museer, mens Shodoshima er berømt for olivenproduktion og Angel Road. Kagawa er måske bedst kendt for udon-nudler, som man bør købe med hjem fra de mange nudelbutikker.

Ehime: Et land elsket af forfattere og kreative

Ehimes maleriske landsbyer og kosmopolitiske byer ligger blandt kantede bjerge, landlige landskaber og klart blåt hav fyldt med småøer. Ved Shimanami Kaido-området kan man cykler over de storslåede broer, der er arkitektoniske mesterværker, på en malerisk cykelrute. Dogo Onsen, Japans ældste varme kilde, har tiltrukket mange beboere, turister og pilgrimme i 3000 år. Ehimes hovedstad, Matsuyama, har inspireret nogle af Japans mest hyldede kreative, herunder Masaoka Shiki, Natsume Soseki og Ryotaro Shiba. Ehime har også to slotte med intakte originale tårne og er et af de fire præfekturer på den lange Shikoku-pilgrimsrute, der forbinder 88 templer.

 

None

 

Kochi: Landlige udsigter, surfing og camping ved floden

Kochi ligger ud til Stillehavet og fascinerer besøgende med sin rustikke charme og mange udendørsaktiviteter. Her samles surfere fra hele Japan. Desuden har Muroto-området ved den barske kystlinje fået UNESCO Global Geopark-status for sine geologiske formationer. Og den klare Shimanto-flod tiltrækker campister og vandrere. Her venter også velbevarede byer samt Kochi Castle, gamle saké-bryggerier og traditionelle markeder.

Lokalt madmarked i Nakatosa

I over 100 år har Kure Taishomachi Ichiba Market i byen Nakatosa været lokalsamfundets faste indkøbssted, når der skal handles friskfanget skaldyr, hjemmelavede retter, grøntsager og frugt. Sørg for at besøge markedet efter kl. 11 for at se morgenens fiskefangst blive solgt og opleve den livlige atmosfære. De venlige butiksejere fortæller gerne om de forskellige fiskearter. Til frokost skal man prøve markedets mest populære ret kaldet Kure-don, en skål ris toppet med frisk skaldyr efter eget valg. Vi anbefaler kraftigt katsuo-no-tataki (brændt bonito), som er Kochi-præfekturets universelle ”soulfood”.

Udforsk Shikokus nudelbaserede køkken

Blandt alle de lækre og spændende japanske fødevarer med rig kulturhistorie er nudler måske den mest udbredte og betydningsfulde. Shikoku er et magisk mikrokosmos af japansk madkultur, herunder en række populære regionale nudelretter lavet af råvarer som mel, boghvede, æg og mere. Blandt de lokale specialiteter er Sanuki Udon fra Kagawa, Tokushima Ramen fra Tokushima, Kochi præfekturer nabe-yaki ramen og sidst men ikke mindst Yawatahama Champon fra Ehime.

 

None

 

Gå ikke glip af

  • •    Dans til Awa Odori Festivalen
  •  
  • •    Prøv de berømte udon-nudler fra Kagawa
  •  
  • •    Kochi Castle, et af kun 12 slotte i Japan med sit originale tårn
  •  
  • •    Tag de første skridt på Shikokus pilgrimsrejse med 88 templer ved tempel nummer et, Ryozenji, i Tokushima

 

•    Slap af i de varme kilder i Dogo Onsen, der inspirerede anime-stjerneskaberen Studio Ghibli

 

 

Please Choose Your Language

Browse the JNTO site in one of multiple languages